Ìbitte
bitte·agtig| Ìbitte | bitte·agtig |
Se også Ìbitte (subst.)
adj. _ betè alm.; be§tè Vestjy (K 1.4, dog ± LysgårdH og HidsH); også be§Ûè, beÛ¶è Him´V (jf. DF.XVIII.37), spor. i Thy´S; også be§è spor. i MVJy´NØ (jf. DF.XV.31ff.). _ plur.: u.end. alm. (spor. erstattet af »små). _ komp. og sup.: se mindre hhv. mindst (jf. dog *bitte(r)ste i slutn. af betydning 1).
[alm. (med begrænsninger anført under de enkelte betydninger), og derfor hyppigt litt. anvendt (siden 1700´t.) til identifikation af jysktalende personer (jf. Dania.II.27, KomGrønneg.325)]
1) = lille, små (mht. størrelse, alder, formue etc.).
1.1) i alm. [Nordjy, Midtjy (dog kun spredt i ´SV), spredt i Sydjy, spor. i Sønderjy (sidstnævnte steder især i forb. lille(´)bitte, bitte(´)lille, bitte(´)små); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
_ (i adskillige talemåder, ud over de fra rigsmålet kendte, fx:) Han æ bette, men vette (= bitte, men vittig), om den der er liden af Vext, men har god Forstand. Schade.158. ¡betè ¡byr·Ûè æ ¡l嵶 wÉj ¡t嵶 = lille byrde er (når den bæres) lang vej tung. JMJens.Vend.250. betè hun· gjelstrèr mjest = små hunde gør, bjæffer mest. Ommers. \ (sup.:) bitte(r)ste (oftest i forb. med nægtelse) [formen med ´r´ vel < rigsmål (og derfor uden evt. vestjysk stød); spredt i udbredelsesområdet] a bryr mæ oller de bitterst om dæ (= ikke den mindste smule om dig). Lars.Ordb.17. Det betteste Røk, å æ Hææst ka fornemm er = det mindste ryk (i tømmen), og hestene kan (straks) fornemme det. SStef.JA.10. \ (som subst.) = barn [spredt i Nord- og Midtjy] de wa æ blÒwn kjæñ¶ mæ fræ be§tè å¿ = det (at bruge leen) var jeg blevet kendt med fra lille af. Thy. hon ska hå¶ èn be§tè = hun er gravid, venter sig. Mors. Den bitteres Tænd æ vee brøj ijemmel = barnets tænder er ved at bryde igennem (gummen). MØJy.
1.2) i faste forb. (el. tilsvarende sms.).
1.2.1) med anden størrelses´ el. mængdebetegnelse. _ lille(´)bitte, bitte(´)lille, bitte(´)små, bitte(´)bitte = rigsm.; jf. Dialektstudier.IV.151 [spredt afhjemlet] _ jf. også bitte »vassens, en/et bitte »korn/»grand/»krumme,/»smule etc.
1.2.2) med andet efterfølgende subst., adj. el. pron. _ bitte begravelse/bryllup = begravelse hhv. bryllup, hvor kun den nærmeste familie er med. *$Hundslund. _ bitte broder se bitte·broder. _ bitte børn! (som interj.) = du godeste! [spor. afhjemlet] _ den bitte dag = årets korteste dag, vintersolhverv (i alm. 21. dec.). *Vends. _ en bitte/lille én = en snaps [spredt afhjemlet] _ bitte finger se bitte·finger. _ bitte fremmers = køkken. *Aakj.JF.151. _ bitte frokost se bitte·frokost. _ bitte gris se bitte·gris. _ en bitte halv = en kaffepunch. *$Hundslund. _ bitte hus se bitte·hus. _ bitte »juleaften/»juledag. _ bitte klasse se bitte·klasse. _ (som omskrivning:) den bitte mand/pus = fanden [spor. i ældre kilder] (sagt om sønnen:) Bonde skal han, den bitte Mand ta’e mig, være, om han vil vel fare! KSkytte.L.3. så sku dænj bette manj ose ta we skjite (= tage ved skidtet) ¨ siges, naar man er ved et Stykke Arbejde, der driller lidt. Han. _ bitte mand i knibe, bitte mand ud af hårdheden = navn på gammeldags danse [spor. afhjemlet] _ bitte »nytårsdag. _ den/det bitte rad = fjerde længe af en gård (ud over stuehus, staldlænge og ladelænge) [spor. på Djurs] ræ bedde Ra ¨ bløw bru¶t te Fån¶ å Swøn¶, Brændsel å Hoghu¶s = den "lille" længe blev brugt til fårene og svinene, til brændsel og huggehus. NØDjurs. _ bitte sager. Tøjet til det ventede Barn kaldes ofte ¨ betè sa·©èr; ¨ man undgaar helst altfor direkte Udtryk om dette Emne. *Vends. _ bitte »sol. _ bitte »sort. _ bitte sted = lille landejendom (med kun få høveder samt en hest eller to) [spor. afhjemlet] Thybohist.12. _ bitte stue se bitte·stue. _ bitte søster se bitte·søster. _ den bitte tunge = drøbelen [spor. i Nørrejy] _ bitte tå se bitte·tå. _ det bitte år se betydning 2.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ringe (mht. høstudbytte) [spredt i Vends, spor. i øvrige Nordjy] èn ¡be§tè ¡aw¶l (= avl). Thy. (i begyndelse af remse, med spil på betydning 1:) Atter bette Bykk blywwe dæ bette Høns = efter ringe byg bliver der små høns. Aakj.JF.155. tijjeren er bette = det er dårlige tider. AEsp.VO. \ det bitte år = tørkeåret (anvendt om 1826 og 1868). *Riismøller.S.102. *AarbVends.1935.185. *AarbVends.1945.151.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført) = bange, modløs; ydmyg, flov [spor. i Nord- og Midtjy] A ska swaar fuh (= love for), a bløw en bette Kaal, aa æ Humør sak nøj næjle (= sank temmelig langt ned, jf. bitte·karl 2). AarbMors.1926.98.
Forrige betydning - Næste betydning
4) som udtryk for den talendes holdning [samme udbredelse som betydning 1]
4.1) til markering af hengivenhed, velvilje mv. (især i tiltale af børn, nære foresatte, familiemedlemmer, tjenestefolk, husdyr etc., jf. KrMøller.D.58ff.). Bette kjønne N.N. er en jævnlig Talebrug til Den, man indstændig vil anmode om noget. Mors (Schade.ca.1820). (henvendt til ægtefælle:) Ja, dengaang Do fæk mæ, mi bettæ Marri! / da bløu Do Skam ikki fexieret (= ikke snydt, jf. fik¡sere). And.GildeÌ.9. huèr ær dæn hæ¿r betè kå¿l fræ¿ = hvor er den her bitte karl fra? (kan man spørge en dreng). $Vroue. Naar man kalder paa (lokker) de forsk. Dyr, bruges altid Ordet bette foran: ¨ Bette »Fylle ¨ bette Bos (jf. Ìbos 1). Him. _ (overført på vedkommendes omgivelser:) spis nu din bitte Mellemmad. KrMøller.D.58.
4.2) til markering af overlegenhed, nedladenhed etc. (især i tiltale af en fremmed voksen, jf. KrMøller.D.62). Wint I kuns, bette Kaael, jer Ti kommer nok, te I faaer jer Straf = vent I kun, bitte karle, jeres tid kommer nok, så I får jeres straf. Bundgaard.BGM.51. Pastor Mogensen ¨ kom til og spurgte, om det ikke var farligt med alt dette iskolde vand i såret, hvortil K.P. med stærk overbevisning svarede: "Nej´nej, bette mand. Dæ ska wand te bløj ¨ " (= der skal vand til (når der er) blod). AarbSkive.1952.102.
4.3) til bagatellisering af et sagsforhold. ja·, èn betè ha϶, barè let te å skywèÏ båñ¶èn = ja tak, en lille halv (kop kaffe), bare lidt til at skjule bunden (af kaffekoppen). $Hundslund. Saa tyktes jeg jo jeg ville trække hende (dvs. koen) til Marked, for at hun kunde komme i Selskab med andre af hendes egne og adsprede sig en bitte Gang. JVJens.HH.II.53. de æ wæl nåk et betè gjæw¶ vej¶è (= et "bitte" pænt vejr) i daw¶. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (som adj. og adv.) = knap, næsten [spor. i Nord- og Midtjy] èn ¡betè tåm· = en lille tomme, knap en tomme. $Storvorde. Vi ha’e et muesskywt ¨ bette trej kilometer fræ hjemmet = vi havde et moseskifte (dvs. en lod i mosen), knap 3 kilometer hjemmefra. MØJy.
6) (som adv.:) bitte nær = næsten fuldstændigt, på nær en smule [formentlig betydningspåvirket af »Çbittelig; kun fra to sogne i SVJy]
| Ìbitte | bitte·agtig |
| Sidens top | |