bide·ring
Ìbide·vind| bide·ring | Ìbide·vind |
verb. _ bejès NVJy; biÛès MØJy; biÛs Sydjy; bis $Tved, Sønderjy. _ præs.: bejès NVJy; bej¶ès Sall, Fjends, Hards; bisèr $Tved; bis Sønderjy. _ præt. og ptc.: bɧtès hhv. bɧtèst Thy; betès hhv. betèst Sydjy; bisèt $Hostrup; (præt.:) *bejes MØJy; bist $Tved. _ vbs.: biÛèsèn AndstH (SØJy; F.).
1) (om dyr) = angribe hinanden med bid, snerren etc. [< bide 4; spredt i Midtjy og Sønderjy´S; spor. på Mors, i Sall, Him og Sydjy] e hæ·st bis = hestene bides. Als. æ huñ· kom te biÛèsèn = hundene kom i slagsmål. SØJy (F.). _ (især i flg. talemåde, med varianter:) Næ æ krøhver æ tåmm, bejes æ hæjjst = når krybberne er tomme, bides hestene. Aakj.JF.20.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om personer) = mundhugges, skændes [< bide 9; spor. i Thy, Midtjy, SØJy´N og SønJy´S] de æ ¡eµ·n ¡skjÒn¶ ªhjÉm¶, di ¡bejès è ¡då¿ ¡åm¶ = det er ikke noget skønt hjem, de kævles dagen om (dvs. fra morgen til aften). $Torsted. hun ær e§t gu¶èr å bej¶ès mæj = hun er ikke god at bide skeer med. $Vroue. Han ær ¡í ¡læt å bis ¡Næj·l ¡mæ = (han er ikke let at) "kradses" med. HostrupD.II.3.48.
3) = bide mundfuld(e) af noget (evt. sammen med en anden) [muligvis < ældre dansk bitse, jf. ODS. bidse; spor. på Mols] (drengene kom efter afbrudt måltid) mæ ¡flæsk i de ¡jæn· ¡ho¿ñ å ¡bre¿ i dæñ ¡å·ñ å lev å ¡bist è¡po èÛ = med flæsk i den ene hånd og brød i den anden og løb og bed mundfulde af det. $Tved. mo a bis mæ dæ = må jeg bisse med dig _ sagde pigerne til hinanden om at bide mundfulde fx. af et æble. $Tved.
| bide·ring | Ìbide·vind |
| Sidens top | |