subst.
[< nedertysk bingelkruut (jf. JLange.ODP.II.64ff.)]
= plante af vortemælkfamilien. Dersom man bestrøg Hænderne med Bingelurt ¨ vilde man ikke brænde sig. *AarbAarh.1937.117.
bing
bi·ovnbingbi·ovnbingbi·ovn