binde·vognbinde·værk

binde·vol

subst.

[< Ìbinde 5; spor. i Vends og MVJy]

= vidje, hasselskud el. lign., som ved kurvebinding bindes omkring (og ind gennem) »bindepølse. De flækkede Ris, man bandt med, kaldtes æ Biñ·wållèr, og disse skulde (før brug) ligge i Vand, så de kunde holde at binde med. HPHansen.Opt.

binde·vognbinde·værk
Sidens top