binde·vejrbinde·vol

binde·vogn

subst.

[< Ìbinde 3.2 (efter planke); spor. i SVJy´S og SønJy; forældet (undt. i anførte talemåde)]

= vogn til indkørsel af korn; høstvogn (evt. inkl. læs). (talemåde:) "Æ Bindvun holder få æ Dør" = bindevognen holder for døren (dvs. det haster, der er travlhed, idet kornet skal hentes og læsses, mens høstvejret holder). SJyMSkr.1928´29.112.

binde·vejrbinde·vol
Sidens top