binden
binde·nøgle| binden | binde·nøgle |
subst.
[< Ìbinde 8]
= trænagle, som var tykkere i enderne end midtpå og derved forbandt (lade)tømmer stærkest muligt. èn ¡beñ·ªnaw·l ¨ wa jo e§t te¶ å røk fræ¿ = en bindenagle var jo ikke til at rykke fra (dvs. næsten umulig at rykke løs). *Thy´M.
| binden | binde·nøgle |
| Sidens top | |