binde·lønbinde·nagle

binden

subst.

[egl. vbs. < Ìbinde 6; spor. i Hards; syn.: binding 4]

= bestemt mængde strikkearbejde. Der blev (i en »bindestue) nok fortalt Historier og sunget Viser ¨ men Folk skulde have "djer Bennen" (dvs. nå den planlagte mængde strikning). Understrup.Sunds.36. Når vi var færdig med "wå Benden", fik vi en Time fri. HammerumH.

binde·lønbinde·nagle
Sidens top