binde·klæde

binde·krog

binde·klæg

subst.

[< Ìbinde 10; spor. i SVJy og SønJy´V]

= meget hård og sej type lerjord. Bindkleg (er) haarde Klægstykker ¨ omgiven af et løsere Lag. SkastH. de væst, a ved, er o arber i bindkleg = det værste, jeg ved, er at arbejde i bindeklæg (i marsken). GørdingH.

binde·klæde	binde·krog
Sidens top