binde·kasse
binde·klæg| binde·kasse | binde·klæg |
subst.
[< Ìbinde 1; spor. i Vends og Him; syn.: bunden·klæde, kors·klæde]
= en slags sjal. Gammelmor (dvs. bedste´) havde et strikket, trekantet bindeklæde. Dets hjørner blev lagt overkors på brystet, ført under armene og knyttet bagpå _ de war en stu·rhjÉ å ha æ fij¶n bejklæj (= det var en storhed (dvs. noget at være stolt af) at have et fint bindeklæde). AEsp.VO.
| binde·kasse | binde·klæg |
| Sidens top | |