binde·hose
binde·hus| binde·hose | binde·hus |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡binde®hund (Vends, SønJy).
[< Ìbinde 2]
1) = lænkehund, bidsk hund [alm., undt. i SSlesv] (så) faer (= farer) e Bindhund, der var kommen løs, aa mæ (= på mig). SJyMSkr.1943.160. Thybohist.8. (overtro:) Tuder Bindehunden om Natten, vil der snart spørges Lig. DF.VII.83. \ (overført) = toldbetjent. *AarbThisted.1944.144.
2) = ekskrement (fra menneske el. hund) [spredt i Midtjy, Sydjy og SønJy] Man kalder også æn Lo¶rt for en Bind·húnd. Den er bunden til Stedet, og man må ikke gjerne komme for nær til den. HostrupD.II.2.21. \ skære sig på en bindehund = træde i et ekskrement. *SVJy.
| binde·hose | binde·hus |
| Sidens top | |