binde·horn
binde·hund| binde·horn | binde·hund |
subst. _ afvigende 2.sms.led: ´ªhu¶ès $NSamsø; ´*hwos(s) Vends´V og ´S, sideform i NØDjurs.
[< Ìbinde 6; Midtjy, SØJy (med tilgrænsende egne af SVJy), ØSønJy (±SV), Als; spredt i Nordjy; spor. i øvrige Jyll (undt. SSlesv); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= strikkestrømpe. æ Bend·hues fuld·e æn døgtig Kuen mæ man·è Bö¶r, snå¶r hwo·r hund gi o sto = bindehosen fulgte en dygtig kone med mange børn, snart hvor hun gik og stod (dvs. hun strikkede næsten altid på en strømpe). TKrist.BT.103. hun passed hin Rok aa hin Binnhues = hun passede sin rok og bindehose (dvs. spandt og strikkede flittigt). Blich.EB.6. (markarbejdet begyndte efter) 12. Marts, da holdt Aftensædet op (jf. aften·sæde 1), og man lagde Bindehosen. Hards. Vi sku ha wå Rænter ve æ Bindhuès = vi skulle have vore renter (dvs. tjene til vore rentebetalinger) ved bindehosen. Hards (HPHansen.Opt.). (talemåde:) Æ Bindhohs er næst ve æ Bejmands Pohs = bindehosen er lige ved siden af tiggerens pose (dvs. der tjenes kun lidt ved strømpestrikning). Feilb.FH.151.
| binde·horn | binde·hund |
| Sidens top | |