bimle

bimme¡lim

bimmel

subst. _ plur.: bem·Ïè

[< tysk bimmel]

= lille klokke. si·èn be¡gøñt di å law rejdi ¡bårènªhåÏmèrè dæ slåw po ¡bem·Ïè = siden begyndte de (dvs. man) at lave rigtige bornholmerure, der slog på bimler. *$Hundslund.

bimle	bimme¡lim
Sidens top