bim´bam

bimmel

Se også bimple (verb.)

bimle

verb. _ præs.: bimÏè Als.

[< tysk bimmeln; spor. i SønJy]

= stå usikkert, dingle; oftest i forb. alt, hvad der bimler og bamler (= alt, hvad der hører sig til; alle og enhver; jf. bamle). (med) den dyreste (ligkiste) paa Magasinet, og alt hvad der bimler og bamler, saa staar Mads mig nu i 500 Mark. Skovrøy.LM.95.

bim´bam	bimmel
Sidens top