bidre(s)
bidsel·vind| bidre(s) | bidsel·vind |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) bjesèl alm.Ì; bjÉsèl NJy (spor. også *bejsel), NVJy; bjæsèl Hards, SVJy; Ábjesèl $Bov; også (formentlig yngre) bisèl MØJy´S, SSamsø, Bjerre, Sydjy´S, SønJy´V. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: bjeslèr/bjeslè (etc.), bislè/bislèr (K 6.2).
\ Ìspor. optegnet ´æ´; til gengæld er der spor. optegnet ´e´ i de øvrige nævnte områder.
1) = mundstykke i hestens hovedtøj [syn.: mile x] (først gjorde hesten drabelige spring; men) nu lyder en jo forresten æ Bjedsel godt nok = nu adlyder den jo for resten bidslet godt nok. Aakj.US.123. (overført:) (han) blywèr kjo¿r mæ bjesèl å stram¶ tæm· = bliver kørt med bidsel og stram tømme (dvs. styres hårdt af konen). $Vroue.
2) (i videre betydning) = hele hovedtøjet på en hest (inkl. mundstykke) [spredt i SønJy] Det daglige Hovedtøj er "e ¡Ho·jlaw" (= »hovedlag), skal der rides fint, bruger man "e Bjesèl". HostrupD.II.1.39.
| bidre(s) | bidsel·vind |
| Sidens top | |