bid·hvasbidsel

bidre(s)

verb. _ be·Ûrès $Give. _ ptc.: be·Ûrèt $Give; *beddere HammerumH.

[jf. bide 7, bidder 2; spor. i Hards´S og Sydjy´N]

= (hæve og) blive skarp i smagen (om ostemasse ved fremstilling af »bidderost og »knapost). ¡kna§pªwåst ¨ de sku sto¿ o væ ¡loµ§kèn a ¡hièlè ¡ti¿ får å ¡be·Ûrès = knapost, det (dvs. ostemassen hertil) skulle stå og være lunkent hele tiden for at bidres. $Give. (bidderoste blev sat) ned ved Sengens Fodende i den tid, de skulle "bedd´res" ¨ (idet) mange antog, at netop Fodvarmen i Sengen gav Osten en særlig skrap Bed´Smag (jf. bidder 2). Frifelt&Kragelund.DV.20. (om lidt for længe lagret ost:) den æ ligh wal beddere = den er lidt for bidret. HammerumH.

bid·hvasbidsel
Sidens top