bidde
bidder·ost| bidde | bidder·ost |
adj. _ med sideformen bidden. _ beÛ¶èn Thy´N; *berren Fjends; *bedde Thy´S, Mandø; beÛ¶è $Gosmer; be¶è MØJy; ber¶è/berè (K 1.1) Hards´V, SønJy til rigsgrænsen (±NØ); beÛ¶è SVJy´V (dog ber¶è $Darum).
[jf. norsk biter, beder (= skarp, bidsk), biten, bettin (= bidsk); jf. ODS. biderhvas]
1) = skarp i æggen (om skærende redskab) [jf. bidde; spor. i Thy, MØJy og Hards]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skarp (sj. bitter) i smagen (især om ost) [spredt i Vestjy´V (± Sall og Mors) samt i SønJy til rigsgrænsen (±NØ); spor. i øvrige Jyll] Den vust (= ost) æ så skrap å bedden, så de æ et te å toel i æ mond (= så det ikke er til at udholde i munden). Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = bidsk, skrap (om person, især kvinde) [spredt i Vestjy´N] en skrap Kvinde, det er en bedden Madam. Thy. _ jf. også bide 9 slutn.
4) = bidende (om vejr). Vejret kunde være "bedden" med Frost, Sne, Blæst og Slud. *Thy´N. *Ommers (F.I.71).
| bidde | bidder·ost |
| Sidens top | |