be¡tryk
betryks·handel| be¡tryk | betryks·handel |
subst. _ be¡trøks
[vel < be¡tryk; kun i anførte kilder fra Mors]
= nød, forlegenhed, knibe. Æ sølle Kaa·l dæ· ind (= de stakkels mennesker derinde, i den brændende gildestue) skre¶g aa klaw·ed sæ gudsjammerle i djæ Betrøks. Nykøbing. AarbMors.1926.107. \ (hertil, med uklar betydning:) a wæl e§t go hæ·r å wæ djæ be¡trøks = jeg vil ikke gå her og være deres betryks (vel: til besvær for dem, bringe dem i forlegenhed). *Skyum.Mors.II.204.
| be¡tryk | betryks·handel |
| Sidens top | |