be¡tro
be¡trygge| be¡tro | be¡trygge |
adj.
[< betro 1; spredt i Nørrejy]
= rigsm.; især i forb. være betroet til (at gøre noget). ¡de wa ¡æ be¡trowèÛ ¡te som ¡dr浶 = det (dvs. at fyre i ovnen) var jeg betroet til som dreng. Thy. (talemåde:) De æ gue nok aa væ betro’vved, saa æ Dævvel, han fæk jæn o æ Kjæft = det er godt nok (dvs. sandelig) at være betroet, sagde djævelen, han fik en på kæften (dvs. en lussing). Ditlevsen.DaOThy.45.
| be¡tro | be¡trygge |
| Sidens top | |