be¡trieb
be¡troet| be¡trieb | be¡troet |
verb.
[< rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm. æn betrow· æm jow bå·Ûè lyw¶ å lemèr = man betroede dem jo (nemlig færgekarlene) både liv og lemmer. Skyum.Mors.I.262. de vè ¡it èn¡væ¿è ¡kå¿Ï dæ blèw bè¡tru¿j te ¡værkèn å ¡fuwè hæ¬è å plèw ¡op = det var ikke enhver karl, der blev betroet til hverken at fure eller at pløje op. SØJy. (spøgende talemåde, med varianter:) de ær¶ èñda stræµ· næ¶r en e§t tör be¡trow¶ si röw¶ en skír = det er endda strengt, når man ikke tør betro sin røv en skid (fordi man har diarré). $Vroue. (ironisk:) do ær æn stu¶è kj欷treµ _ de wel æ be¡trow¶ dæ = du er en stor kæltring, det vil jeg betro dig. $Agger. \ (spec.:) betro én = låne én penge. æ wel e§k betrow ham, un· do wel sæj gu¶è fuèr ham = jeg vil ikke betro (borge) ham, uden du vil sige god (dvs. kautionere) for ham. *$Agger.
| be¡trieb | be¡troet |
| Sidens top | |