be¡tingsel
be¡tjent| be¡tingsel | be¡tjent |
verb.
1) = rigsm. [spredt afhjemlet] _ (spec.:) (når der var langt fra tørvegrav til læggeplads) skul der ja·n trej¶ Utrellere te å be¡ti·n to¶w Grawwere = skulle der gerne tre udtrillere til at køre tørv for to gravere. AEsp.GG.14.
2) = bekende kulør (i kortspil) [spredt i MØJy´S, desuden $Fjolde] HBrøchner.ca.1810. a fæk ekèrèt ¡støµ¶, fo a sku seÛ å be¡ti·n he·Ïè ¡ti¿èn = jeg fik ikke et sting (stik), (for) jeg skulle sidde og bekende ¨ hele tiden. $Hundslund.
| be¡tingsel | be¡tjent |
| Sidens top | |