Ìbet

Èbet

Se også Ìbet (subst.), Èbet (adj.)

Çbet

subst. _ *bæt

[< nedertysk bett; spor. i Vends, Fjends, MØJy og SønJy]

= seng; oftest i forb. til bets, til su¡bet(s) (jf. nedertysk to bett). da ma vi val heller kom te Subet = så må vi vel hellere komme i seng. Brønderslev. (talemåde:) ja saamænd, o saa en Pæl (= pægl) o saa te Bets (= og så til sengs). Fjends. F.III.751.

Ìbet	Èbet
Sidens top