be¡tænkelse
be¡tænksom| be¡tænkelse | be¡tænksom |
subst. _ 2.led: ´¡tæµk´/´¡t浧k + »´ning x etc. (analogt med udtalen af »tænke) alm.; ´teµ¶kneµ $Tved.
1) = rigsm.; især i forb. som tage i betænkning, gøre noget uden betænkning [spor. afhjemlet]
2) have sin betænkning i = have overvejet, betænkt; have sine grunde til [< be¡tænke 3] *Thomaskjær.SVÇ.58.
| be¡tænkelse | be¡tænksom |
| Sidens top | |