be¡tænkelig
be¡tænkning| be¡tænkelig | be¡tænkning |
subst. _ 2.led: ´¡teµkèls $Børglum; *´tinkels DronninglundH.
[< be¡tænke 3; spor. i Vends´M]
= betænkning, besindelse; skrupel. da a va kommen regti te Betinkels, so a val, de va nok intj vahr, de a rohst mæ siel = da jeg var kommet rigtig til besindelse, så jeg (meget) vel, at det nok ikke var værd, at jeg roste mig selv. CJRLund.TN.28. de mat val væ saahnt aa Slau Betinkles (fejl for ´kels?), de dæ va kommen ohr ham = det måtte vel være en slags skrupel, der var kommet over ham (på dødslejet). CJRLund.TN.22.
| be¡tænkelig | be¡tænkning |
| Sidens top | |