be¡standig
be¡stemmelse| be¡standig | be¡stemmelse |
verb. _ 2.led: ´¡stæm·/´¡stæ÷m/´¡stæm/´Ástæm(·) (K 1.3) alm.; ´¡stæm¶ $Anholt, $Tved; *´stim Angel. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶èr $Darum. _ præt.: ´¡stæ÷mt Vends (K 1.5); ´¡stæm·t Læsø, NVJy, Him, NØDjurs, $Emmerlev; ´¡stæmt MØJy, Bjerre; ´¡stæm"t Vestjy (K 1.6). _ ptc.: ´¡stæmt alm.; ´¶t Vends, Him, Ommers, MØJy, Djurs, spor. i Sall og Fjends.
1) = rigsm. (talemåde:) En ska nok kom te si Brø o si Dø, hur det er bestemt = man skal nok komme til sit brød og sin død, hvor det er bestemt (af gud, skæbnen). AarbHards.1930.130.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fastslå; kunne sige. Ét Err’l heller Én Kost _ æ ska jawnt it bestim, hva e va fò Ét Ølls = en begravelse eller et bryllup _ jeg skal ikke lige kunne sige, hvad det var for et gilde. *Hagerup.Angel.173 (jf. s. 169).
3) (i ptc.:) bestemt på = indstillet på, forberedt på. A var jo bestemt åpoe de vil go såent = jeg var jo forberedt på, at det ville gå sådan. *PJens.TF.22 (jf. s. 16).
| be¡standig | be¡stemmelse |
| Sidens top | |