Çbe¡skære
be¡skøjt| Çbe¡skære | be¡skøjt |
subst. _ be¡sk(j)ær¶mèls
[< rigsmål (kirkeligt sprog); spor. i Nørrejy]
= (guds) beskyttelse. de wa·n gus be¡skjær¶mèls, de e"t gik gal¶ = det var en guds beskærmelse, det ikke gik galt. $Vroue. de wa en ren Beskjærmels, te hun wa løwend ino (= at hun var levende endnu). Hards.
| Çbe¡skære | be¡skøjt |
| Sidens top | |