Ìbe¡skære | be¡skærmelse |
Se også Ìbe¡skære (verb.)
verb. _ 2.led: (ptc.:) ´¡sko·r Vends´SV; *´¡sko·rèn, ´¡skån MØJy; ´¡skæèr VisH (ØSønJy).
[< rigsmål; spor. afhjemlet]
_ kun i flg. forb.: (være/blive) nogen beskåret = tilskikket vedkommende (af skæbnen). Hvad der er en (= man) beskærd, må en gå igemmel. Kok.Ordspr.1.
Ìbe¡skære | be¡skærmelse |
| Sidens top | |