be¡rømme
be¡rømt| be¡rømme | be¡rømt |
subst. _ be¡röm¶èls
[spredt i Nørrejy]
= rigsm. haçj lò èn swæ¿(r) be¡røm¶èls å¡på ham (= han lagde en stor berømmelse på ham), om præsten, der roste den afdøde. $Hellum. \ hertil muligvis: *brøm (= be¡røm ?). SlogsH (ØSønJy).
| be¡rømme | be¡rømt |
| Sidens top | |