ben·tandBen¡tine

Bente

kn. _ bæntè/bæñtè (K 4.5) alm.; bæñ·tè $Lild; *bendi ÅrsH.

[< kn. Benedikte, jf. Benned; spor. afhjemlet]

ben·tandBen¡tine
Sidens top