Bent
Bente| Bent | Bente |
subst.
[< Ìben 2; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= blivende tand; næsten udelukkende i remse brugt af børn i forb. med tandskifte: en netop tabt mælketand lægges i et musehul el. kastes ind under sengen el. på ilden, mens barnet siger remsen. "Muw¶s, muw¶s, gji mæ æn gu¬·tæñ¶ fòr¶ æn bièntæñ¶" = "Mus, mus, giv mig en guldtand for en bentand". Kvolsgaard.L.85 (med varianter, fx: "ild, ild ¨", "¨ bentand for guldtand", "¨ hjørnetand for guldtand", jf. AEsp.VO.III.45f., Krist.BRL.468).
| Bent | Bente |
| Sidens top | |