ben·læg
ben·mager| ben·læg | ben·mager |
adj.
1) = uden kraft i benene, især pga. sygdom, alderdom, beruselse el. (hos dyr) mangelfuld ernæring [NJy, Thy´NØ og SønJy (nord for rigsgrænsen); spredt i Him´NV; spor. i øvrige Thy, i Midt- og Sydjy, i SønJy´S samt på Als; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
A var hielt bjenløs, da a bjøntsj å kom op, etter at a ha va syg = jeg var helt benløs, da jeg begyndte at komme op, efter at jeg havde været syg. Vends. Nær di fæk ejhÒstnatter mæ gammel Òl, traf de nåk di blÒw noo bjænløs = når de fik »indhøstnadver med »gammeløl, skete det nok, at de blev benløse. AEsp.VO. væn di kom ¡uwè i è ¡få¡rå·è, så va di så Ábæn·löjs = når de (dvs. kreaturerne) kom ud om foråret, så var de så benløse. $Øsby. \ (spec., om grise) = angrebet af »stivsyge [spor. nord for Limfjorden] \ (også) = kortvarigt kraftesløs i benene pga. slag, kulde el. forskrækkelse [spor. i Vends]
2) (om menneske) = meget smidig [spor. i Ommers og SønJy´N]
| ben·læg | ben·mager |
| Sidens top | |