ben·lagben·løs

ben·læg

subst.

[jf. Kalkar.; syn.: ben·lag]

= stykke af dyrehud, der har siddet over en knogle. saa tog han i æ Benlægger (plur.) af Skindet med hans Tænd (= tænder) og vilde rykke det ud (= udvide, strække det). *Hards´NV (Krist.BK.II.29f.).

ben·lagben·løs
Sidens top