bengel
ben·hus| bengel | ben·hus |
subst.
[< Ìben 2]
= kranium. we¶ å graw Mær¶gel åp fand¶ (de) Huede o¶ e Mennisk, e Bjæn·hue fosto¶e do nåk ¨ fo de håd moski læj¶en i Ju¶en i Hunder O¶r = ved at grave mergel (op), fandt de hovedet af et menneske, et kranium, forstår du nok, for det havde måske ligget i jorden i hundrede år. *Him (HJens.HDF.15).
| bengel | ben·hus |
| Sidens top | |