be¡lægge

Ìbe¡mokket

be¡løben

adj. _ 2.led: ´¡löw¶èn $Tvis; ´¡löwèn SØJy; ´¡löv¶èn, ´¡låv¶èn SVJy; ´¡låfèn, ´¡löfèn Haderslev.

[< ældre dansk beløben (= øvet, erfaren), jf. ODS.II.274; spredt i Him´V, MVJy og Sydjy, spor. i Sønderjy]

= dygtig, kvik; velbevandret, som kan begå sig; beleven; fiffig, snu. Huede waar han, gu Knejt, beløven og beløst = hovedet (dvs. med et godt hoved) var han, den gode knægt, beløben og belæst. JJacobsen.T.III.26. belåfèn i æ dan·sk = dygtig til dansk. ØSønJy´S. (talemåde:) han er belåvven meld æ nies o æ mund lisom Pæjer = han er beløben mellem næsen og munden ligesom Peter. SVJy.

be¡lægge	Ìbe¡mokket
Sidens top