be¡luske
be¡løben| be¡luske | be¡løben |
verb.
1) = påføre et lag; dække [spredt afhjemlet] Di wæj·stèst møn·tÒrè æ belå¿Û mæ sti¶èn fò Û¶i skaj§t blæs ni¶èr = de vestligste møntørv er belagt med sten, for at de ikke skal blæse ned. Kvolsgaard.L.16. heñ· toµ· æ belæj¶èn = hendes tunge er belagt. $Jelling. \ belagt brød = brød med pålæg; smørrebrød (især serveret ved gilder) [jf. tysk belegtes Brot; spredt i SønJy] ved det "law" (= gilde), der afholdtes Mortensdag ¨ så gåw de ¡kafè å ¡ka·ch å be¡lå·j ¡brø· å baÏè¡pons = så gav det (dvs. fik man) Kaffe og Kage og belagt Brød og Balle´Punsch (jf. bolle¡punch). $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
2) belægge sine ord, sin tale = rigsm. [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] han è gu¶è te¶ å be¡lÉ©· hans ¡u¶èr = han er god til at snakke for sig. $Torsted.
3) (i særlig anvendelse:) bèle©! er tækkemandens råb til den, som stikker tækkenålen ud, når denne med tommelfingeren skal holde tækkerebet fast, mens tækkemanden trækker halmsimen til sig (jf. halm·sime x). *$Darum.
| be¡luske | be¡løben |
| Sidens top | |