be¡kneb

be¡knibe

be¡kneben

adj. _ 2.led: ´¡knefèn $Felsted; ´¡knifèn Åbenrå.

[egl. ptc. svarende til nedertysk bekneben (Mensing.Wb.); spor. i ØSønJy´S og Fjolde; syn.: kneben, for¡kneben]

= trang, kneben (især om pladsforhold).

be¡kneb	be¡knibe
Sidens top