be¡klæde

be¡kneben

be¡kneb

subst.

_ kun i flg. forb.: i bekneb. a) = i klemme (om garn, tovværk mv.) [jf. be¡knibe; fiskersprog] *AEsp.Læsø. _ b) (overført) = i knibe, forlegenhed [< rigsmål] haçj æ i be¡kneb fo ¡pæ·µ = han mangler penge. $Gosmer.

be¡klæde	be¡kneben
Sidens top