bejle
bejle·hus| bejle | bejle·hus |
subst.
= dag, hvor man bejler. _ (kun i talemåder:) Bæjjldaww å bojjldaww di æ aldti lystig å glåå = bejledage og bojeldage de er altid lystige og glade (jf. bojel·dag 1). Krist.JyA.III.109. Bejlldaww o Baajlldaww, de er ett all daww (= det er ikke alle dage, der er sådan), siger de gamle som med et dulgt suk ud af deres livsviden. Frifelt.SG.196. Bejldaw aa Kattdaw æ ekj aa liggen we ajer Daw = bejledage og »kattedage er ikke at ligne ved andre dage (dvs. de er bedre hhv. værre end andre dage). VHanH.
| bejle | bejle·hus |
| Sidens top | |