be¡hattet
be¡hjælpelig| be¡hattet | be¡hjælpelig |
verb. _ *be¡ha
[muligvis < nedertysk sik behebben (= have med (noget) at gøre), jf. NSW.I.870, Kalkar.V.74; spor. i Hards´S og SVJy´N]
= finde sig i; have med at gøre. beha’ sej mæ ’et = finde sig i det, (i) noget uhåndterligt, vanskeligt at have med at gøre. SVJy.
| be¡hattet | be¡hjælpelig |
| Sidens top | |