be¡hytbe¡hør

be¡hændig

adj. _ med sideformen be¡hænde (ældre). _ 2.led: (ñ/n K 4.4:) ´¡hæñ¶di(©) alm.; ´¡hæj¶è $BørglumH; ´¡hæñ¶è $Agger, $Darum; ´¡hiñ· $Vroue; ´Áhæ·ñè $Felsted.

[< rigsmål; mht. sideformen jf. nedertysk behenn]

 Næste betydning

1) = rigsm. [spor. afhjemlet]

 Forrige betydning

2) = bekvem. "behænde" bruges om Redskaber, der er bekvemme at arbejde med. *ØSønJy. \ (som adv.) = tilpas. Kunne høres blandt gamle ¨: dæñ ar¶è fi¬¶ møj¶ be¡hiñ· (= den arv faldt meget belejligt). *$Vroue.

be¡hytbe¡hør
Sidens top