be¡grave
begravelses·bojel| be¡grave | begravelses·bojel |
subst. _ 2.led: (l/Ï K 4.8:) ´¡graw¶èls/´¡grawèls (K 1.1) alm.; ´¡gra¿ls Fanø; også ´¡gråw¶èÏs VSønJy (K 2.6); også ´Ágrawèls $Bov. _ genus: fk. alm.; neutr. Østjy (især ældre kilder, dog kun spor. i Han, SØJy), SønJy´Ø. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = jordfæstelse; begravelsesgilde; begravelsesfølget; jf. F.IV.30 (med videre henvisninger), Folkeminder.1956.50ff. [alm., undt. SSlesv (og i SønJy´S indlån < rigsmål); syn.: arve·øl] Naar de havde ligget Lig (i 8 dage), så ska der ¡by·ès te be¡gråw¶èls. $Vodder. i alle Aftægtskontrakter (var) betinget "en hæderlig Begravelse efter Egnens Skik og Brug". ØH.1956.95. Der var Forskel paa at byde til Ligfølge (Frokost) og saa til Begravelse (Frokost og Middag). AarbViborg.1938.86. èt ¡sto·wt (= stort) bè¡grawèls, om Følget. Sundeved. (skik og forventninger afspejles i flg. citat:) dewè smöj¶t reµ· begraw¶èls, dæ wa it mi·èn fi· uèn, å let fek èn å e·j = det var så meget en ringe begravelse: der var kun fire vogne, og (kun) lidt fik man at æde. MØJy. \ faste forb.: bedt hhv. fri begravelse = begravelse for personligt indbudte hhv. for alle (fx med annoncering i avisen). *Mors. _ ingen begravelse = begravelse i stilhed. *Skyum.Mors.I.253. _ tør begravelse = begravelse uden el. med sparsomt traktement. *$Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gravsted; gravkammer [spredt i SønJy´S, spor. i Nørrejy] dær ¡ær ¡eµèn be¡graw¶èlsèr ¡ø·stèn è ¡kjÉr·k (= ingen gravsteder øst for kirken). $Torsted. Gejlager.NHF.32. da æ Præjst så de (= sagde det) om (NN), så kam der en Vindpust op fræ æ Lem te æ Begrawels (= gravkapellet under kirkegulvet, hvor NN¶s kiste havde stået siden ca. 1700). AarbSkive.1924.32. (spøgende:) sikèr èt begraw¶èls, dæ le©¶è diè! (= sikken en begravelse, der ligger der) fx. om et væltet hølæs og lign. MØJy. \ overført, i faste forb.: sidde i åben begravelse = nødtvungent opholde sig på samme sted i længere tid (pga. sygdom, pligt etc.). seÛ i o·vèn be¡graw¶èls æn hi¶èl mo·nèt (= en hel måned), dvs. være syg uden at kunne komme udenfor stuen. *SØJy´S (F.). At sidde i aaben Begravelse hedder det, hvis man for Eks. har vaaget ved et sygt Dyr om Natten, eller man har haft Gæster, der ikke gik hjem før hen paa Morgenstunden. *SØJy´S. _ sætte i åben begravelse = stille i bero, "fastlåse". (hun kunne være blevet kone på en gård el. have fået eget husmandssted, tænkte hun) Men nej! Nu var det hele sat i aaben Begravelse (ved at hun havde fået barn uden for ægteskab). *Bjerre (KrJens.R.127).
3) = fordybning, hulrum [opr. overført < betydning 2; spor. afhjemlet] æ sow¶ hår lawè èn hi¶èl be¡graw¶èls bå© æ lå· = soen har lavet (oprodet) en hel begravelse bag laden. $Vroue. Pløjearbejdet paa den bakkede Jord (var) ikke let ¨, og "Begravelser" og krumme Plovfurer taalte han ikke. ØH.1957.94. Huller i Brødet kaldtes ¨ Begravelser; Pigen havde været for doven til at ælte det ordentligt. VHanH. Var der (ved svineslagtning) en ¨ Begravelse ¨ i Milten, ¨ opfattede man det som et Tegn paa, at der vilde dø en i Gaarden i Løbet af Aaret. HPHansen.GD.II.106.
| be¡grave | begravelses·bojel |
| Sidens top | |