beg·plaster
be¡gravelse| beg·plaster | be¡gravelse |
verb. _ afvigende udtale: (præt.) be¡©rawèÛ HundborgH (Thy).
[syn.: jorde x]
1) om begravelse af menneske el. dyr. Hand blöw begraw·e hjem·fræ¶ = han blev begravet hjemmefra (dvs. hans lig blev kørt fra hjemmet, hvor det havde stået, til begravelse på kirkegården). TKrist.BT.16. (selvmordere) sku bè¡grawès i èt ¡treªboçjèn ¡markªskjeÏ få¿è di ¡it sku go i¡jen = skulle begraves i et trebunden Markskel for at de ikke skulle gå igen (jf. tre·bundet). HadsH (MØJy). _ (i flere talemåder, fx:) han æ bo·Ûè dø¿ o bè¡graw¶èt mæ æ skiñ¶ o¿ (= han er både død og begravet med skindet på) hentyder til, at kreaturer, som ikke duer, graves ned med skindet på. $Darum. dè legè i ¡ræw bè¡graw¶è ¡i håm = der ligger en Ræv begravet i ham, dvs. han er snu. $NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om nedgravning af affald, forråd etc. [spor. afhjemlet] (manden blev vred og sagde, at kødet var halvråddent og uspiseligt) aa de dæ æ rødden, tøws a no jængaang ett æ fo gu aa begraww = og det, der er råddent, synes jeg nu engang ikke er for godt at grave ned. AarbMors.1926.129. vi be¡grawè æ rowè (= lagde roerne i kule) om Efteråret. Fjolde.
3) om virkningen af naturfænomener [spor. afhjemlet] så·ñflÒwtèn kam¶ å begrawèÛ djÉr o¿ å djÉ mark = sandflugten kom og begravede deres å og deres mark. Kvolsgaard.F.9. Æ Huw·s ku blyw hal·wæjs begrow¶en i Sne¶ = husene kunne blive halvvejs begravet i sne. Skyum.V.14.
| beg·plaster | be¡gravelse |
| Sidens top | |