beg·mørkebeg·mørkning

beg·mørken

subst. _ kun optegnet i sideformen peg·mørken.

[jf. Çbeg´ 2; spor. i Sønderjy´N og ´M; syn.: beg·mørke]

= bælgmørke.

beg·mørkebeg·mørkning
Sidens top