beg·mørk
beg·mørken| beg·mørk | beg·mørken |
subst. _ med sideformen peg·mørke (dominerende syd for Limfjorden).
[jf. Çbeg´ 2; Vestjy, SønJy´N og ´M; spredt i øvrige SønJy (nord for rigsgrænsen) og i SØJy; spor. i NJy, Him og MØJy´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= bælgmørke. Hvorden faa en nu Samling paa dem i en søen Pegmørk¶ = hvordan får man nu samling på dem (dvs. kreaturerne) i sådan et begmørke (ved optrækkende tordenvejr). Aakj.FB.130. Skautrup.H.I.112.
| beg·mørk | beg·mørken |
| Sidens top | |