baste¡larresbast·line

baste·tår

subst. _ *basthår

[1.sms.led < ældre dansk (ud)baste (= tage saften fra); 2.sms.led < ældre dansk tår (= tyndtflydende væske); kun anførte kilder; forældet]

= væske, der fremkommer ved (sidste) afpresning af bivoks under fremstilling af honning. Basthaar bruger mand til at brænde brændevin af. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). Basthaar ¨ brugtes ¨ til Mødfabrikation (= mjød´). Kaae.Laasby.205. (talemåde:) om en som har en stor næse, forplustret (= rødsprængt) af brændevin oc anden drik, (siges:) Mand kand tappe en tönde basthaar af hans næse. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700).

baste¡larresbast·line
Sidens top