bast
baste·tår| bast | baste·tår |
subst. _ spor. med sideformerne baste¡larius, baste¡larium, baste¡larm. _ bastè¡lar¶ès SønJy (F.IV.).
[< middelalderlatin baccalaureus (= laveste akademiske grad), jf. ØMO. bakkelarres (= leg, skæmt, tidsfordriv), siden påvirket (i betydning) af ord som po¡styr, larm, (i udtale) af baste¡lin (sideform til »porce¡læn); spredt i Midtjy´V og ´M, spor. i tilgrænsende dele af Sall, Him og MØJy´N samt i SønJy´Ø; syn.: Ìbakke¡larres 3]
= spektakel, postyr, ballade. de ær itj væ¿r å gø·r så¿èn bastè¡lar¶ès a¿ = det er ikke værd at gøre sådan et postyr af. *Sønderjy (F.IV.).
| bast | baste·tår |
| Sidens top | |