bartholo¡mæi´

bartholomæi·dag

bartholomæi·blæst

subst.

[spor. i Vends og Midtjy]

= blæst el. storm på el. omkring »bartholomæidag (24. august); jf. Bertel brydestrå (se ÈBertel). AEsp.VO. Krist.JyF.IV.372. de·n få·lè (= det er en farlig) bado¡mæj¶ªblæs. $Voldby. Boghveden skulde høstes, inden Batlmæj·ès Blæst kom _ hæjsèn sluk de æ Kuw¶n å¶ (= ellers slog det kornet af). Hards. \ også kaldt: bartholomæi·storm. *DF.VII.84. _ bartholomæi·vind. *Iris.1802.145.

bartholo¡mæi´	bartholomæi·dag
Sidens top