barne·år

barn¡lil

barnlig

adj. _ med sideformen børnlig. _ bån(·)lè Vends (±S); *bön(·)lè Vends´S; *bå(·)nlè øvrige Nørrejy; ba·nlè/Ába·nlè alm. i Sønderjy (K 1.9); også ban·lè SønJy´N og ´V.

[Vends (dog kun spor. i ´S), Hards, SVJy´N, SønJy´SØ (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige MVJy og SønJy samt i NVJy og Østjy; se kort; syn.: barnet, barne·vorn]

Tæt afhjemlet

= rigsm. ¡Mæ·t æ ¡sna¶r ¡atèn ¡Å¶r, mæn hun ¡ær ind¡no så ¡ban·lè i ¡old¶ hind ¡Fæ¶r = Mette er snart atten År, men hun er endnu så barnlig i hendes hele Færd. HostrupD.II.1.30.

barne·år	barn¡lil
Sidens top