barne·tå

barne·vorn

barne·vogn

subst. _ med sideformen børne·vogn (hyppigst i SønJy´S).

[< rigsmål, jf. Skautrup.H.I.77]

= rigsm. èn ¡bå·nªu¿n mæ ¡træªfel å ¡jæ·rnªreµi ¡om¶ = en (gammeldags) barnevogn med træfælg og jernringe om (hjulene). Bjerre. (ordet) ¡barnèªv婶n er nyt som selve køretøjet. Man bar (i ældre tid) barnet, når man gik på besøg i nabolaget. Skautrup.H.I.77.

barne·tå	barne·vorn
Sidens top