![]() | ![]() |
Se også Ìbane (subst.)
verb. _ udtales som »Ìbane. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: bå·nt spor. i Østjy, GørdingH (SVJy); bå·nèt $Lejrskov; bå·ñ VHorneH (SVJy). _ ptc.: i alm. samme udtale som præt.; ba¿ñ $Vodder.
1) = rydde, jævne (især om vej) [spredt i Østjy (±N)]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = jævne overfladen på sten ved borthamring af ujævnheder (når stenene skal bruges som trappe´, »tiljesten mv.); også i forb. bane ¡af [spor. i SVJy´S og Sønderjy] hañ Ába·nè dæm væn hañ hæ dæm ¡klöwèt = han (Stenkløveren) baner dem (Stenene), når han har dem kløvet. $Øsby. ¡hæn ¡me§t ¡ar ¡lå·j æn raj ¡ba¿n ¡ste¿n = hen midt ad (Båsgulvet) lå en Rad banede Sten. $Vodder.
3) = skærpe le, økse, plovskær mv. ved at hamre æggen meget tynd [spor. i Østjy (±S, ± Djurs)] (leen kan være) for lidt el. for meget bò·nèt = lebladet er, set i tværsnit, for buet hhv. for fladt. *MØJy (F.). \ bane ¡op = skærpe (økse), rette ujævn æg til; rette træstykke til. *SØJy.
![]() | ![]() |
Sidens top |