bands
band·skab| bands | band·skab |
Se også Çband (subst.)
adj. _ med sideformerne bandsattes, band¡satisk (i betydning 1). _ 1.sms.led: baçj´/baj´ Vends (K 4.4)Ì; båj´ Læsø; bañ·´ NVJy, Sall, Fjends; bañ´/baçj´/ban´ Nordøstjy (K 4.4)Ç; bañ´ $Tved, MØJyÈ, SØJy´N; bañ·´ SØJy´S; bañ´ Hards¢, SVJy¢; Ábañ´ spor. i TonalOmr (K 1.3)£. _ 2.sms.led: i alm. samme udtale som ptc. af »sætte xÀ; bañ¶sèt(ès) spor. i SØJy, ¡ba·ñsètès $Vodder; *bansatisk Ommers (KSkytte.JB.II.55 og flere steder hos samme forfatter).
\ Ìældre også baç÷j´; Çdog ban·´ $Voldby; Èdog *baj´ Hads (K 4.4); ¢spor. også bañ·´; £dog Ábåñ´ Als; Àdvs. ´sat, ´såt, dog ofte svækket til ´®sèt syd for Limfjorden.
1) = forbandet, forbistret; forrykt [Nørrejy, spor. i SønJy] om dæn¶ bandsat Kjæl¶leng, dæ håd jaw·e dæm uk, snak¶ke di older e U¶er mier = om den bandsatte kælling, der havde jaget dem ud, talte de ikke ét ord mere. HJens.HDF.44. den Kneit gjo sæ bansat = den knægt gjorde sig umulig, skabte sig. And.GildeÌ.15. (som forstærkende adv.:) Ståen er da så bajsat nap mæ Krekkeren = stodderen (dvs. gårdejeren) er da så forbistret knap med (foder til) krikkerne. AEsp.GG.22. I e Kiev æ honn semøj bannsat døgti (= i kæben, dvs. munden, er hun så meget bandsat dygtig), kan siges om én der roser sig selv. Fjends.
2) = sat, lyst i band; udråb i legen »Çband (når nogen sættes i band); også brugt som navn på legen. *Han.
| bands | band·skab |
| Sidens top | |